Ærestale på Latterens Verdensdag

Kærlighed, tiden er inde
(læst op på Latterens Verdensdag, 4/5-03)

I dag er vi her som en arkæolog, der genfinder latteren. En latter som hele tiden har været her, der er bare komme så mange lag oven på. Grinet til at holde afstand, grinet til at opretholde facaden, det hånlige grin. Det er som en jordskorpe af usikkerhed, har begravet det rene latter. I dag er vi her som sjælens arkæologerne for varsomt at løfte den rene latter op af fortidens mul og inviterer den indenfor i vor liv på ny!

Det er ikke bare min latter, der er forsvundet i usikkerhedens mul. Jeg er blevet væk. Jeg har ingen kontakt til, hvem jeg er, hvor jeg skal hen eller hvor min livsglæde og kærlighed bor. Min liv er mere frygtet end levet - og mens jeg har kæmpede for at holde facaden, har der lagt sig flere og flere jordlag over mig.

Det er ikke kun sket for mig, men hele min tid. Jeg er her i dag for at starte den arkæologisk proces, hvor jeg varsomt løfter mig op af jorden og vælger den plads, som er min. Jeg er her for at sætte stemme til en længsel, du måske deler.

Min far kom fra arbejderklassen og har altid sagt, at det er vigtig at vide, hvor man kommer fra. Det har han sikkert ret i, men jeg kommer fra en soveby og en tid, hvor roden aldrig voksede. Jeg har kæmpede helt vildt for at få en identitet og kæmpede helt vildt for at ingen skulle se, hvor vildt jeg kæmpede. Jeg følte mig som en blomst født uden rod, som enhver vind kunne vælte omkuld.

Jeg har ledt efter, hvem jeg er ­ efter min identitet alle steder. På arbejdsmarked, i min sociale stand, på et vælg af personligheds udviklings kurser, ved at påtage mig meninger, ved at fremstille mig som klog, ved at lyve. Det hjalp ikke, tværtimod voksede et stort tomt ingenting frem indeni ved hver mislykket forsøg. Jeg søgte et svar, håbede på at der kom nogen eller noget, tog mit liv på værksted og fjernede alt forvirringen. Så når jeg fik det tilbage, vidste jeg hvem jeg var. Men svarenes tid er forbi. Eller retter sagt: så er der så mange svar, at de er uden betydning. Derfor er der kun det, jeg vælger, og det, jeg tør holde fast i.

Min fars generation overgik, hvad de kunne drømme om med hensyn til uddannelse, hus og materielle goder. Det kommer jeg ikke til at opleve ­ og fred med det.

Hvis vi tør kommer kærligheden og det indre liv til at have en lige så stor vækst i vores liv, som det materielle havde  i min fars liv.

Sig til hverdags labyrinterne, som jeg for vild i!!
Sig til alle de kasketter jeg rakte ud efter!!
Sig til alle de forventninger, jeg havde til hvad andre forventede af mig!!
Sig til dem alle, at jeg har givet op.
Sig til dem alle, at jeg ikke længere vil leve op til noget, der har været.

De sidste 20 år har handlet om at holde fast i det der var! Den helt grundlæggende opgave i mit liv og i vores fælles liv er at give slip.

Når vi søger fremtiden roder vi ofte rund i askerne af det der var, det man gør, det vi ved, det vi kan, det vi er sikker på. Derved bliver det, som det allerede er. Det er først, når vi søger det, vi ikke ved, vælger det, vi ikke kan se, at der reelt er en fremtid.  

Jeg holder denne tale uden at vide, hvad jeg taler om, det eneste, jeg har at holde mig til, er min længsel. Jeg opfordre alle til at træde ind i den uvidenhed og bebo den, bruge den og skabe sig selv på ny i den. At du ikke kender vejen betyder ikke, at du ikke skal betræde den.

Jeg kom her i dag som en rodløs blomst fra genration X, der levede i en apatisk venten på paradis, en apatisk venten på, at nogen skulle fortælle mig hvem jeg er!!

Hvis jeg ikke vælger en identitet, vil jeg altid leve i dette rodløse vakuum! Og hvis vi ikke starter på hver i sær at famle os mod en ny identitet, vil de kommende genrationer blive om muligt endnu mere rodløse.

Jeg vælger, at min identitet er en, som søger kærligheden. Hvordan gør jeg det, jeg ved det ikke! Men jeg har for længe lade mig begrænse, af det jeg ved. Derfor vil jeg uden argumenter og viden træde ind i usikkerheden og  række ud efter det jeg det, jeg vil ha.

Jeg kom her i dag som en rodløs blomst fra genration X, Jeg går som Rasmus K.

Tak Ha en fantastisk dag!

Kærlig hilsen
Rasmus Jensen

Rasmus Lars Jensen, Det Åbne Menneske
Tlf. 32 55 55 75, mobil 27 11 55 75
www.menneske.nu
e-mail rj@menneske.nu