Liste over Latter & Strækøvelser
Den Internationale Latterklub


Hver latterøvelse varer ca 30-45 sekunder (undtagen Goddag Latter, her er målet af få hilst på de fleste) + strækøvelse i ca et halvt minut, efter behov. Du står i midten og dirigerer de andre. Du/I kan klappe som afslutning på hver latterøvelse, i Indien klapper man fingrene spredt, så hver finger rammer den tilsvarende finger på den anden hånd (det stimulerer bedst akupunkturpunkterne i hånden) – og rytmen er to rolige klap efterfulgt af tre lidt kortere og hurtigere, mens I siger: Ho, Ho – Ha, Ha, Ha.

Goddag Latter (find din egen latter frem og præsenter den over de andre; du går rundt og siger goddag (øjenkontakt) mens man ler til hinanden)
Strækøvelse: Rul med nakken, fra venstre rundt fremover til højre og tilbage samme vej

Stille latter med åben mund (...ja, det siger jo sig selv)
Strækøvelse: Armene op mod loftet, pluk æbler

Trinvis Latter (stå i rundkreds, start med at smile rundt; sæt lidt lyd på; og lidt mere til du ler højlydt; ja le virkelig helt vildt højt!; og så går i nedad igen med lidt lyd på; og ender med at smile rundt)
Strækøvelse: Træk vejret ind gennem næsen, mens du løfter armene mod loftet; hold armene strakt op og hold vejret i 5 sekunder (du tæller højt for de andre); lad armene falde ned igen, mens du ånder ud gennem munden.

Armsvings Latter (grin frit, mens du svinger armene frit til alle sider)
Strækøvelse: Bøj dig frem forover, lad hovedet falde frem/ned og lav møllehjul med arme 

Røde Lårs Latter (grin frit og slå dig på lårene af grin)
Strækøvelse: Skyd brystet frem og saml skulderblade

Julemands Latter (ho, ho, ho dyb latter hvor du holder dig på maven)

Intim Latter 1 (grin frit mens du holder om partner af samme køn; bryst mod bryst; mave mod mave)
Strækøvelse: Hyperventilér (træk vejret hurtigt)

Intim Latter 2 (grin frit mens du holder om partner af modsatte køn)
Strækøvelse:...måske skal man bare sige “skål” før sidste latter

Fri Latter (afslut med fri latter, hvor det kan gå over i ægte latter; Sid ned på gulvet (lav gerne to centre, færrest muligt skal kigge ind i en andens ryg); kun 1 regel: Man må IKKE tale! Ellers er det tilladt at bare sidde og kigge; gå lidt uden for døren og komme ind igen; Sid og vent stille roligt; se hvad der sker! Og hvis du får lyst til at le kunstigt efter princippet ”Fake it until you make it” så er det tilladt. Tag ikke tid og prøv at lade det vare lidt længere end du egentlig tror det kan bære…tip: tag øjenkontakt med en der inspirerer dig og lad dig smitte)


info: Jan Thygesen Poulsen
tel.: +45 35 38 45 42
e-mail: jan-thygesen-poulsen@mail.tele.dk

.